At være effektiv og organiseret

Huskelister, todos, stickys osv.

Jeg skriver konstant huskelister og små sedler til mig selv. Både på computere og på papir. I et, ikke alt for overvejet, forsøg på at tømme hovedet for alle disse små-ting/-tanker og med den forhåbning at det gør mig mere effektiv, at jeg ikke glemmer en “deadline”.

Men det virker egentlig ikke. Ihvertfald har jeg fornemmelsen af at jeg kunne være mere effektiv. Jeg synes også at jeg bruger for meget tid på at nå for lidt. Derfor har jeg med interesse fundet et par artikeller/bøger som jeg vil forsøge at få læst:

Getting Things Done – GTD

Jeg har fundet ud af at der findes et hav af software til opfyldelse af formålet – at huske gøremål og blive mere effektiv. Da jeg dykkede ned i forklaring på hvorfor sådan software benævnes “GTD” stødte jeg på en omtale af bogen “Getting Things Done” af David Allen.

Et punkt på min to-do liste er at få læst bogen …!

4-timers arbejdsuge

For nogen tid siden faldt jeg ligeledes over en omtale af bogen “The 4-Hour Workweek” af Timothy Ferriss. I tråd med GTD rammer denne bog ned i ønsket om at være mere effektiv. Ikke nødvendigvis at udrette mere. Jeg blev hurtigt solgt på budskabet om en mindre stressende arbejdsuge, og ikke mindst at vi alle dele den falske overbevisning at vi skal udfylde 8 timer på en arbejdsdag for at være effektive.

Heller ikke denne bog har jeg fået læst, og ej heller Ferriss’ blog eller den danske blog om/til bogen.

Kaos af notater, udklip, links, billeder osv.

Jeg skriver og gemmer også et stadigt voksende kaos af notater, udklip, links, billeder osv. Forsøger på forskellig vis at holde en vis orden i kaos – ikke mindst for at kunne finde tilbage til denne guldgrubbe af viden.

Primært er der tale om digitale stumper, og jeg er således godt hjulpet af muligheden for at søge på kryds-og-tværs af kaos. Den indbyggede “Spotlight” søgemotor i OSX er yderst effektiv og brugbar, ligesom iPhoto (sammen med hjælpeprogrammet iPhotoBuddy) og iTunes er fantastiske værtøjer til at organisere billeder og musik. Når jeg finder interessante websider gemmer jeg links i Netvouz, en social bookmark manager, i stil med Delicious.

Længe har jeg dog haft lyst til at afprøve software dedikeret til at bringe orden i kaos (af notater, udklip, links, billeder). Efter lidt søgen på nettet finder jeg således ud af at sådan software benævnes “PIM” for “Personal Information Managers”.

Jeg vil således snarest (…) få afprøvet nedenstående software:

Faldt i øvrigt over denne personlige anmeldelse af ovenstående og andre.