Daglig effektivitet

Så tog jeg mig tid til at få læst mere om GTD (Getting Things Done) og jeg falder over et tiltalende website, 43folders.com, dedikeret til øget daglig effektivitet som bl.a. har en god introduktion til daglig effektivitet samt hvordan man laver sig selv bedre huskelister.

Navnet på websitet refererer i øvrigt til en-af-mange mulige hjælpemidler til daglig effektivitet; 43 hængemapper – 12 for årets måneder samt 31 for dage i måneden. Tonen på 43folders.com er underholdende og nærværende, informationerne er relevante og brugbare og designet er appellerende og motiverende.

I min læsning falder jeg også over det velkendte “overspringshandling-syndrom” som på engelsk benævnes “procrastination” og også omhandler problemet med “sidste-øjeblikshandlinger”. Igen har 43folders.com en god artikel om emnet.