Effektive notater

I relation til mit jura-studie har jeg behov for at tage effektive notater. Notater hjælper mig til at få overblik og til at huske. På et senere tidspunkt bør notaterne også hjælpe med at genkalde sig emnet.

Værktøjer

Papir-og-pen som værktøj er på mange måder uovertruffen, og umiddelbart min favorit. På den anden side føler jeg et behov for en metode og/eller et værktøj der øger overblik, giver mulighed for søgning, (re-) strukturering og (re-) organisering, og understøtter læring. Samtidig er jeg flittig bruger af computeren og ikke mindst web i mit studie. På computer/web kan jeg søge direkte i lov- og domssamlinger. Jeg vil derfor gerne finde et digitalt værktøj der giver mulighed for at søge i og tilføje til digitale kilder.

Efter lidt googling på emnet finder jeg artiklen “5 best note taking tools” på LifeHacker.com – problemstillingen er således ikke helt unik for mig!

Personal wiki – en måde at skrive “an outline”

En af mulighederne som nævnes i artiklen er at bruge “a personal wiki” til at skrive og redigere sine notater. Netop en wiki bruger jeg i forbindelse med byggeriet af vores nye hus i Viborg, og jeg har allerede overvejet dette værktøj til mine jura-notater. Til kombinationen af wiki og studie-notater synes TiddlyWiki at være bedste bud – men jeg har ikke selv afprøvet det. Der findes ligeledes et par modifikation til bedre note-taking.

Men efter yderligere lidt research finder jeg ud af at min måde at bruge wiki’en på har sin
styrke i den hierarkiske form som jeg opstiller teksten i – det som jeg finder ud af benævnes “an outline”. Jeg finder således ud af at der findes software der understøtten denne måde at skrive på – de såkaldte “Outliners”.

The Cornell Note-taking method

I en anden artikel på LifeHacker.com læser jeg om “the Cornell Note-taking method”. En metode som baserer sig på papir-og-pen som værktøj. Artiklen nævner dog også både Word-skabelon og software der benytter denne opsætning/metode.

Valg af metode og værktøj

Lige nu – og grunden til min grundige research – har jeg brug for at beslutte hvilken metode og/eller hvilket værktøj jeg vil bruge til at tage notater i mit jura-studie. Måske en “PIM” eller “GTD” kan bruges (se mit tidligere indlæg om at være effektiv og organiseret). Ihvertfald er der overlap mellem de forskellige software. Et krav er naturligvis at det fungerer på Mac/OSX.

Jeg vil kigge nærmere på: